Er din jobansøgning autentisk, troværdig og professionel?

At skrive en god jobansøgning, er faktisk svært. For de fleste bliver det aldrig rigtig noget de bliver dus med, mens det for andre nærmest kan være en fornøjelse, og noget som de bliver bedre og bedre til. Men hvad er det egentlig, der kendetegner en god jobansøgning? Altså en jobansøgning som først og fremmest fanger arbejdsgiverens opmærksomhed, og som måske endda får dig til samtale. Der er mange faktorer, der spiller ind – også flere end dem, som fremhæves i dette indlæg. Noget, der i hvert fald altid bør være på plads, er at du fremstår autentisk, troværdig og professionel i din jobansøgning

Autentisk, troværdig og professionel jobansøgning

Gennem tiden har jeg hørt mange bud på, hvad der er vigtigt, når du skriver en jobansøgning. Min erfaring er dog, at du kan følge nok så mange forslag og råd. Det hele falder desværre som regel til jorden, hvis jobansøgningen reelt ikke afspejler dig. Dvs. at din jobansøgning skal være autentisk. Derudover skal den være troværdig. Med det mener jeg, at den skal sandsynliggøre, at netop du og dine kompetencer og eventuel erfaring er det rette match til stillingen, som du søger. At du fremstår professionel i din jobansøgning er også ganske vigtigt. At fremstå professionel handler ikke kun om dine kompetencer og erfaring. Det handler i meget høj grad også om, hvilke signaler din jobansøgning sender. Har du f.eks. gjort dig umage med din jobansøgning? Har du blik for detaljerne? 

Autentisk

Hvad betyder det at være autentisk? Jo det handler om, at det du siger og gør reelt afspejler dig som person. Hvis du er en, der har en humor som kommer til udtryk mere end hos de fleste, så må det gerne skinne igennem i din jobansøgning. Naturligvis ikke for meget. Det er ikke sådan, at du skal bruge den begrænsede spalteplads til vittigheder. Din humor må dog meget gerne skinne igennem, hvis der er en naturlig mulighed for det. Hvis du er beskeden, ja så er det også helt OK, at det skinner igennem. Jeg mener i hvert fald at man godt kan være ganske dygtig og kompetent samtidig med at man er beskeden. Og tro mig, det nytter ikke noget at skrive en ansøgning, som har’ store armbevægelser og er helt fremme i skoene’ for derefter at komme til jobsamtale med en beskeden personlighed. Du kommer til at fremstå utroværdig, og en arbejdsgiver vil blive i tvivl om, om du egentlig er den, som du forsøger at sælge ind. Og det kan koste dig jobbet.

Troværdig

Din jobansøgning skal påvirke arbejdsgiveren til at se dig som en oplagt kandidat til et job i virksomheden. Derfor er det vigtigt at du igennem din jobansøgning fremstår troværdigt. Det handler her meget om at gøre det tydeligt for arbejdsgieren, at dine kompetencer og kvalifikationer lige præcis matcher virksomhedens krav og behov. Og hvordan gør du så det? Det handler i høj grad om, at fortække om de resultater, som du har leveret i dine tidligere job. Meget gerne med et eller flere konkrete eksempler. Derudover handler det også om at din ansøgning generelt afspejler dine ord. Hvis du siger at du er struktureret, ja så skal din jobansøgning og dit CV ganske enkelt også fremstå struktureret. Hvis du siger, at du er grundig. Ja så nytter det ikke noget, at din jobansøgning er spækket med svavefejl eller slåfejl.

Professionel

En arbejdsrelation er altid først og fremmest professionel. Derfor skal din jobansøgning også altid fremstå professionelt. Vis gennem din jobansøgning, dit CV, din LinkedIn-profil m.v. at du er professionel. Tænk f.eks. over hvordan dit foto fremstår. Ligner det et foto, som er taget før en aften i byen eller afspejler det, den person, som de kan forvente at møde på jobbet. Har du husket at skrive en kort men god e-mail, hvis du skal sende din jobansøgning per e-mail. Fremstår din jobansøgning professionelt? Hvordan fremstår du på de sociale medier. Mange arbejdsgivere tillader sig at tjekke din FaceBook, LinkedIn og Instagram. Jeg synes selvfølgelig, at du skal have lov til at have dine private sociale medier i fred. Men faktur er at det har du desværre ikke, når du søger job. Så hvis der er lidt for meget sjov og spas på dine sociale medier, bør du overveje muligheden for, at det kun er dinne venner, der kan følge med på dine sociale medier. I hvert fald i den periode, hvor du søger job. Ligesom du også bør overveje hvilket billede du har på dine sociale profiler.

Din brug af sociale medier kan påvirke din Jobsøgning

Din brug af sociale medier kan påvirke din JobsøgningDe sociale medier fylder meget i dag, og har endda i høj grad sneget sig ind på vores jobsøgning - om vi vil det eller ej. Mange arbejdsgivere tillader sig nemlig at 'snage' i dine sociale profiler, når de skal...

admin
Author: admin