Jobanalysen er fundamentet i din rekruttering
Jobanalysen er fundamentet i din rekruttering. Den hjælper dig nemlig med at kortlægge, hvad jobbet som du skal finde kandidater til, går ud på: Hvilke opgaver skal løses? Hvilke færdigheder kræver jobbet? Hvilke resultater skal jobbet føre til. Samtidig giver jobanalysen indsigt i, hvordan stillingen bidrager til virksomhedens overordnede strategi.
Hvad er en jobanalyse?
En jobanalyse er den første interne proces, der igangsættes, når du skal rekruttere en eller flere medarbejdere. Formålet er at indsamle og analysere oplysninger om stillingen for at opnå en grundig forståelse af arbejdsopgaverne, samt hvilke færdigheder, kvalifikationer og personlige egenskaber der er nødvendige for at udføre jobbet effektivt.
Hvorfor er jobanalysen vigtig?
Jobanalysen udgør fundamentet for en vellykket rekruttering. Den hjælper med at definere stillingens indhold, krav og den ideelle kandidatprofil. På den måde skaber du et solidt grundlag for stillingsopslaget, jobbeskrivelsen og den videre rekrutteringsproces. Uden en grundig jobanalyse risikerer man at ansætte ud fra mavefornemmelse frem for fakta, hvilket kan øge risikoen for fejlansættelser.
Jobanalysen gør din rekruttering skarp
Mange springer måske jobanalysen over for at spare tid – lidt ligesom at opsætte et køkken uden vejledning. Men i realiteten gør en jobanalyse hele rekrutteringsprocessen nemmere, mere præcis og øger chancen for at finde den rette kandidat første gang. Den sikrer, at du præcist ved, hvad du leder efter, hvilket gør det lettere at skrive et klart stillingsopslag, vurdere ansøgere og træffe det bedste valg. Kort sagt sætter jobanalysen retningen for hele rekrutteringsprocessen.

Men jobbet giver jo sig selv, er måske det første du tænker!
Til en vis grad, ja. Omfanget af jobanalysen afhænger af stillingen og konteksten. Nogle jobanalyser er enkle og fokuserer primært på daglige opgaver og nødvendige kvalifikationer. Det gælder f.eks. stillinger, hvor arbejdsopgaverne er veldefinerede, og hvor der allerede findes ansatte i lignende roller.
Hvis der derimod er tale om en nyoprettet stilling – f.eks. en funktion, der dækker flere områder eller en strategisk rolle – bliver jobanalysen mere kompleks. Her handler det ikke kun om at definere arbejdsopgaver og kompetencer, men også om at vurdere, hvordan rollen bedst bidrager til virksomhedens mål. Uanset kompleksiteten er en grundig jobanalyse afgørende for at tiltrække og ansætte den rette kandidat.
Jobanalyse
Hvordan indsamler du data til jobanalysen?
Der er flere måder at indsamle data på. Start med at tale med personer, der kender stillingen, som en nuværende medarbejder, leder eller kollega. Du kan også undersøge tidligere stillingsbeskrivelser, jobanalyser eller jobopslag for lignende roller. Det er dog vigtigt, at du ikke lader tiligere stillingsopslag, jobanalyser og jobopslag være den primære kilde til din igangværende jobanalyse. Brug det istedet som en måde at komme godt i gang på. Når du har et udkast, er det en god idé at få relevante personer til at gennemgå og justere det for at sikre præcision. Her finder du en skabelon til din jobanalyse, som du kan anvende, hvis du ønsker det.
Hvad kan din jobanalyse indeholde?
Jobanalysen kortlægger stillingens opgaver, de nødvendige færdigheder og de forventede resultater. Den giver også indsigt i, hvordan stillingen bidrager til virksomhedens strategi. En grundig jobanalyse sikrer, at rekrutteringsprocessen er struktureret og målrettet fra starten. Kort sagt: Jobanalysen er fundamentet for din rekruttering.
Hvordan bruger du jobanalysen?
Jobanalysen danner grundlaget for hele rekrutteringsprocessen. Med jobanalysen på plads kan du fortsætte med de næste faser af rekrutteringen. Jobanalysen fungerer som et værdifuldt referenceværktøj gennem hele processen og anvendes til at:
- Udarbejde stillingsopslag
- Udarbejde stillingsbeskrivelse
- Screening af kandidater
- Udarbejde interviewguide
- Vurdere kandidater
- Udarbejde begrundede afslag til kandidater
Jobanalysen er fundamentet i din rekruttering, og giver dig en struktureret og målrettet ramme. Det er virkelig en værdifuld øvelse, som hjælper dig med at rekrutterer den bedst egnede kandidat til stillingen.
Virksomhed & Afdeling
Virksomhedens strategi
- Hvad er virksomhedens strategi?
- Hvordan understøtter afdelingen strategien?
Kultur & værdier
- Hvordan er kulturen?
- Hvilke værdier vægtes højt?
Afdelingen
- Hvilke opgaver løser afdelingen?
- Hvad er afdelingens målsætninger?
- Hvilke resultater skal opnås?
- Hvordan når afdelingen målene?
- Hvilke medarbejdere har afdelingen?
- Hvordan samarbejdes i afdelingen?
Jobbets rammer
Praktiske forhold
- Løn, arbejdstid, rejser, fleksibilitet, osv.
- Hvem refererer medarbejderen til?
- Hvem samarbejder medarbejderen med?
- Er der ledelsesansvar?
- Hvilken støtte får medarbejderen?
Målsætninger & resultater
- Hvilke resultater forventes i jobbet?
- Hvordan måles resultaterne? (f.eks. KPI’er)
- Hvordan bidrager resultaterne til virksomhedens strategi?
Jobbet
Arbejdsopgaver
- Hvilke opgaver skal løses? (store og små)
- Hvordan fordeles opgaverne tidsmæssigt?
- Hvordan prioriteres opgaverne?
- Hvilke interne og eksterne samarbejdspartnere berøres af opgaverne?
Krav og ønsker
- Faglige kompetencer
- Erfaring
- Personlige egenskaber
- Uddannelsesmæssig baggrund.
Bliv klogere på, hvad vi kan hjælpe med
Kunne du tænke dig hjælp til hele eller dele af rekrutteringen? Det kan være alt fra jobanalysen til sparring til interviewspørgsmål, udarbejdelse af jobprofil eller jobopslaget. Vi bistår selvfølgelig også med hele rekrutteringen, hvis du ønsker det. Hvis du overvejer at få hjælp eller sparring til hele rekrutteringen eller bare nogle dele af den, er du velkommen til en uforpligtende samtale.